5/17 Danmarks yngste PHFer

Det er nu efterhånden lang tid siden, at mine forældre introducerede mig til muligheden for, at blive en long term exchange student, udsendt af Rotary. I starten var der ingen tvivl – jeg ville være en udvekslings student. I efteråret 2015 var jeg så til den sidste, af en række optagelsessamtaler, og pludselig – samme aften i september – ringede telefonen, og jeg fik at vide, at jeg var udvalgt som Rønde Rotary Klubs udsending i 2016-17. Jeg var i chok og også et øjeblik i tvivl, men efter få minutters eftertanke var svaret, ”ja tak”.

Lad det være sagt med det samme – det er den bedste beslutning jeg nogen siden har taget, og den sjoveste og mest udfordrende – på ”godt og ondt” – oplevelse jeg nogensinde har haft.

Afsted

Mandag formiddag, den 15. august 2016, slæbte jeg mine kufferter – med tøj og hvad man ellers skal have med, for at overleve i et år på den anden side af jorden – ind gennem svingdøren til Kastrup Lufthavn, og sommerfuglene i min mave var nu rigtig tilstede. Nu var det alvor. Jeg skulle afsted – bare mig selv – over på den anden side af Atlanterhavet. I et helt år skulle jeg nu stå på egne ben. Jeg kiggede efter afgangstavlen og fik langt nede i rækken øje på ”12:25 – SAS-Star Alliance – SK935 – San Francisco – Go to Terminal 3 ”. Så var det nu!

Jeg rejste sammen med omkring 15 andre udvekslingsstudenter, som lige som jeg skulle til vest USA eller Canada. Derfor var vi delt ind i grupper af tre. Jeg var på ”det blå hold” som også blev kaldt ”hold ud”, sammen med Oliver, som skulle til Seattle, og Hannibal, som skulle til Vancouver, Canada.

Efter vi ankom til San Francisco, skulle alle videre på separate fly. Mit fly var det sidste som tog afsted, 9 timer efter.

Da jeg endelig ankom til Eugene i staten Oregon, var der 5 Rotary medlemmer der tog imod mig. Bruce, min Rotary klubs præsident, og også min midlertidige værtsfar, kørte mig så til deres hjem, hvor jeg langt om længe kunne sove, efter at have været vågen 35 timer i træk.

Min første værtsfamilie var på ferie i Europa. Derfor boede jeg ved klubbens præsident, Bruce, og hans kone, Sharon, de første to uger. De introducerede mig til den skole jeg skulle gå på, og viste mig andre interessante ting i Eugene. De tog mig endda til en NBA kamp (National Basketball Association), hvor jeg fik lov til at se mit yndlings hold, Los Angeles Clippers, spille. Bruce, Sharon og jeg fik knyttet et tæt bånd, og de to viste sig at få en stor indflydelse på mit år.  De kommer i øvrigt og besøger mig her i Danmark i august.

Min første værtsfamilie

Da min værtsfamilie kom hjem fra deres Europa ferie, flyttede jeg så hen til dem, men lovede at holde kontakten med Bruce og Sharon. Min nye værtsfamilie tog også godt imod mig, og viste mig hurtigt rundt i området, hvor vi boede. I denne familie havde jeg to værts-søskende, Jan på 11 år og Sofia på 14 år. Jan gik i Middle School, mens Sofia og jeg begge gik på South Eugene High School. Hele familien var meget aktive.

Min værtsfar Richard var politimand og arbejdede meget. Min værtsmor Michelle var ”business woman”. Jan dyrkede gymnastik og Sofia roede for vores skolehold kaldt South Eugene Axemen. Jeg spillede selv basketball inden jeg tog afsted fra Danmark, men især mens jeg var i USA, fik jeg spillet meget. Omkring 2 timer hver dag. På grund af det, så kunne det være svært at finde tidspunkter, hvor vi alle kunne lave aktiviteter sammen. Derfor udnyttede familien mulighederne for fælles aktiviteter, når Sofia deltog i ronings konkurrencer rundt omkring i de nærliggende stater. Vi var for eksempel i Seattle, Washington, i en weekend, for at se hende i ro konkurrence.

Min anden værtsfamilie

Efter godt 4 måneder flyttede jeg til min næste værtsfamilie, Debbie og Michael. Vi havde altid meget sjovt at lave. Vi tog for eksempel i biografen, tog ud og bowle, kastede baseballs, lavede mad, gik ture og meget andet. Min værtsfar var lysdesigner for forskellige teatre, og derfor tog vi også tit til sådanne shows, hvilket gav mig mange overraskende og interessante oplevelser. Jeg havde førhen ikke syntes, at det at se et teaterstykker havde været særligt spændene, men disse ture åbnede mine øjne for det.

Vi besøgte deres familiemedlemmer, som boede i Portland, flere gange, og vi fejrede blandet andet Debbies søns fødselsdag, hvor vi hikede og spillede amerikansk fodbold. Han skal i øvrigt giftes næste år i Virginia, hvor jeg også har fået en invitation til at komme. Og det gør jeg selvfølgelig.

Mens jeg boede ved den familie spillede jeg også basketball på et hold, jeg selv var med til at organisere, med mine to bedste venner, Judea og Jahi. Vi spillede mod andre High Schoolers i en turnering, lavet af en organisation, kaldet ”Kid Sports”.

En af de sidste weekender med Debbie og Michael, tog vi til det centrale Oregon sammen med Bruce og Sharon, Parker og Hannah, Bruces datter og hendes kæreste samt hendes to små piger Emma og Abigail, som jeg også en gang imellem var babysitter for. Der tog vi på gåtur i bjergene, spillede bordtennis og fodbold, og var i det hele taget aktive.

Rotary glemte desværre at finde en tredje værtsfamilie til mig, så jeg flyttede tilbage til min første værtsfamilie den sidste tid af mit ophold.

Oplevelser versus hverdagslivet

Min værtsmormor, Sharon, og jeg havde begge talt om, hvor meget vi holder af at rejse. Efter at have været ved min anden værtsfamilie i godt en måned spurgte hun, om jeg ville med til New York, hvilket jeg selvfølgelig sagde ja tak til uden tøven. Vi rejste torsdagen før påskeferien og brugte 5 dage på blandt andet at besøge: The Statue of Liberty, Ellis Island, 9/11 Memorial, vi så The Lion King teaterstykket på Broadway, og meget andet. Den sidste aften mødtes jeg med en anden udvekslings student fra Norge. Vi tog så sammen op i The Empire State Building.

Senere var jeg så heldig at komme en uge til Hawaii sammen med andre udvekslings studenter. Få af dem kendte jeg i forvejen. Jeg rejste dertil, også med min gode ven, Luis, fra Spanien, og da vi landede var vi ikke i tvivl om, at vi havde nået Paradis. Vi brugte resten af denne første dag med at lære de andre unge at kende, og så var det ellers i seng. Henover ugen surfede vi, dykkede, spillede basketball, shoppede, og brugte i øvrigt det meste af tiden på bare at nyde solen og stranden.

Men selvom det var store oplevelser, så var det, som gav mig mest af alt, at deltage i hverdagslivet, og lære andre mennesker og deres måde at tænke og leve på, at kende.

Og selvom jeg i Eugene, Oregon, USA, var plantet om inden for den vestlige kultur, så oplevede jeg mange ting, som var helt anderledes, og jeg kom hjem med masser af ny viden, nye erfaringer – og ikke mindst mange nye venner fra mange forskellige lande og kulturer.

Skolen

Til dagligt gik jeg på South Eugene High School i 10. klasse, også kaldt Sophomore grade.

Undervisning i løbet af året var delt op i trimesters, hvilket betyder, at jeg havde de 5 samme fag hver dag i tre måneder, hvorefter jeg så fik 5 nye fag i de næste tre måneder og igen 5 nye fag de sidste tre måneder. Henover året havde jeg forskellige fag, såsom amerikansk historie, biologi, engelsk, spansk, matematik og andre generelle emner, men et fag ændrede jeg aldrig. Det var basketball. Det fag havde jeg hver eneste dag i en time. Og så spillede jeg igen efter skole med mine venner.

Timerne i skolen fungerede ikke helt som i Danmark. Man havde ikke det samme bånd med lærerene som herhjemme, og eleverne havde generelt ikke megen respekt for lærerne.

Der var ikke lige så meget klassearbejde og heller ikke så mange lektier. Da vi for eksempel alle lige blevet færdige med et essay, som vi havde haft en måned til at skrive, og som jeg, i forhold til hvad jeg var vant til, synes var en ret overkommelig opgave, spurgte læreren klassen, om vi syntes, at det havde været hårdt at skrive det. Og mere end halvdelen af klassen syntes, at det var den hårdeste skoleopgave de nogensinde havde lavet.

Men alligevel havde jeg ikke så megen frihed i skolen som herhjemme. Det var eksempelvis svært at få lov til at lave opgaver uden for klassen. Og hvis du var på toilet i mere end 5 minutter, ville du ”blive skrevet” som fraværende. Lærerne havde ikke så megen tillid til deres elever, som jeg synes, at de har herhjemme.

Paul Harris Fellow

Jeg er selvfølgelig også både taknemmelig og stolt over, at Rotary klubben tildelte mig Paul Harris Fellow nålen lige før jeg rejste hjem til Danmark. Jeg vidste faktisk ikke, hvad det var, men fik fortalt, at det var en hædersbevisning som jeg fik, for at have været et særligt interesseret og nysgerrigt ungt menneske, som kunne fortælle engageret om, hvor jeg kom fra. Som ønskede at lære den nye ”verden” jeg var kommet til at kende. Og som ønskede at skabe venskaber, både med unge i Oregon, USA, og med unge fra hele verden. Tak, Eugene Southtowne Rotary Club.

Du er selv ansvarlig for hvad du får ud af et exchange ophold

Udbyttet af en sådan tur er helt afhængig af, hvad man selv gør det til, og selv skaber med de mennesker man møder og omgås. Personligt har jeg aldrig sagt nej til forslag eller muligheder jeg er blevet tilbudt, lige meget hvor træt jeg har været, og det er jeg glad for. Det har altid været det værd.

Et år, udsendt med Rotary, er en fantastisk mulighed at få. Jeg er meget taknemmelig over, at jeg fik denne mulighed.

Jeg håber Rotary er en moderne organisation

En moderne organisation er i stand til at modtage kritik. Jeg ønsker, at Rotary skal være en moderne organisation, så derfor tør jeg også løfte en pegefinger. I gør rigtig meget for at fremme global udvekling af unge. Det gør I godt.

Men ting kunne også være anderledes og måske – tænker jeg – bedre. Den blinde og ureflekterede tro / tiltro, til, at Rotaryanere på den anden side af globen nok har ubetinget fat i sandheden, kan blive en trussel mod den unge udvekslingsstudents tryghed. Det oplevede jeg. Det er her det med ”på godt og ondt” kommer ind.

Så mit råd til Rotary er – vær altid tilpas kritisk, på den positive måde. Tro ikke ukritisk på, at de informationer, som I får fra Rotarianere i andre lande, hvor I sender unge hen, nødvendigvis er hele sandheden.

Hør altid den unges version af en historie, før I reagerer og handler, eller deltager i en aktion som kan have store konsekvenser for en ung udsendt.

Rotary ”bevægelsen” består jo af mange rigtig dygtige, hjælpsomme, velmenende mennesker. Det har jeg dyb respekt for. Men engang imellem skal man selvfølgelig også passe på, at hagen ikke bliver for højt løftet, for så kan det være svært at se, hvad der rent faktisk sker ”i gulvhøjde”.

Hvis Rotary skal blive ved med at være ”verdens bedste udvekslingsorganisation”, så vil jeg i al ”ungdommelig beskeden” anbefale, at man har den unges velfærd, tryghed og trivsel som første prioritet og Rotarys idealer som en prioritet der kommer derefter. Ellers frygter jeg, at unge udsendte kan komme i knibe.

Lige som den udsendte skal kunne rumme en ny kultur og indordne sig under den, så skal Rotary også kunne rumme andre mennesker fra andre kulturer. Ellers bliver det aldrig den kulturudveksling som jeg tror, at Rotary ønsker der skal komme ud af udvekslingsprogrammet.

Tak Rotary

Jeg har haft fantastiske oplevelser. Jeg har lært rigtig meget. Og jeg har fået rigtig mange venner fra hele verden. Det jeg har oplevet og det jeg her lært bærer jeg med mig. Og jeg er ikke i tvivl om, at mange af mine nye venner vil vedblive med at være en del af mit netværk. Nogle måske for resten af mit liv.

Så stor tak til Rønde Rotary Klub for at have sendt mig ud, og også en stor tak til Eugene Southtowne Rotary Club, Oregon, for den fantastiske måde, de tog imod mig.

Oscar Vincent Lindgaard-Kjeldsen, PHF

16 år, Long term udvekslingsstudent 2016-17 fra Rønde Rotary Klub.

Gruppebillede fra det tredje fællesmøde vi havde sammen. Jeg er 4. person øverst fra højre.
Katamarantur på Hawaii. Det er mig med den hvide kasket, nederst nr. 5 fra højre.
Middag med andre lokale udvekslings studenter. Jeg står 3. fra venstre.
Sidste dag med min anden værtsfamilie. Fra venstre til højre, min værtsfar Michael, min værtsmor Debbie, Debbies søn Parker, Parkers kæreste og mig.
Min værtsbror Jan og jeg efter sæsonens første baseball kamp.
Sharon og jeg i lufthavnen da jeg skulle rejse hjemad
Det sidste Rotary klub møde, hvor jeg modtog min PHF. Det er Sharon til venstre, mig i midten og præsidenten for Southtowne Rotary Club, Bruce, til højre.

 

5/17 Folkemødet 2017 på Bornholm

Direktør for KL Arne Eggert i rundbordssamtale med bl.a. en journalist
Vi fik også besøg af Christina og Mokka fra Servicehundene
Vi pakker sammen tak for 2017
Stina Soewarta, Chef for EU Kommissionen i DK
Standen er pænt synlig
De to foredragsholdere Irene Q. Mortensen CSR chef for Arla og Anni Ehlers
Anders Ladekarl, generalsekretær Røde Kors
Der var så mange gæster til møder at at man måtte sidde helt ud på græsset
Rotaracterne uddelder Polio vaccine

Grethe Andersen, Aalborg Nørresundby Rk, medlem af dette års planlægningsudvalg for Rotarys deltagelse på Folkemødet på Bornholm, skriver her sin beretning om hvordan det gik:

Rotary Folkemødet 2017

Af: Grethe Andersen. Aalborg Nørresundby Rotary

Foto: Annette Hansen

Planlægning af Folkemødet Bornholm 2017 er sket i et fortløbende samarbejde i et team bestående af repræsentanter fra Rotarys distrikter: Holger Helbo 1450, Annette Hansen 1480, Kirsten Adolph 1461, Jens Kau 1470, Grethe Andersen 1440, fra Bornholm: Claus Pedersen, Paw Brylet, Henry Jespersen samt en repræsentant fra Rotaract Michelle Andreassen. Fra guvernørgruppen var Rina Sture Christensen 1470 med på sidelinjen.

Via telefonmøder og mail har vi sammen planlagt et flot program og fået styr på mange praktiske forhold. Nogle af os var nye andre har prøvet det før, så vi mødtes i Roskilde hos Annette i april. Det var godt lige at se, hvem man talte med. Når 8 mennesker taler i telefon sammen på samme tid, går der tid før vi ved, hvem der er hvem. Vi har arbejdet som et samstemt team med stort engagement og villighed til at tage fat. Vi har bidraget med vores erfaringer, kompetencer og styrkesider. Det har været i bedste Rotary ånd.

Rotarys stand har været flittigt besøgt. Shelter box og udryddelse af polio har der været særlig stor interesse for. Sofie og Michelle iført hvide kitler med injektionssprøjter og sukkerknalder fra Rotaract fik nemt kontakt til gæster.

På Folkemødet var temaerne flere steder partnerskab og samskabelse og det at gå helt nye veje sammen centralt. Vi har i Rotary rigtig meget viden, som andre også kan have glæde af og et netværk med mening ikke at forglemme. Netop “Et netværk med mening” har været vores slogan ved Folkemødet 2017. Iførte pæne poloshirts har vi fået opmærksomhed og mødt nysgerrighed, når vi bevægede os væk fra egen stand til deltagelse i foredrag eller blot en tur rundt for at opleve stemning og mangfoldighed. Mange tror fortsat, at Rotary er en loge for “ældre mænd”, så det er dejligt, når unge mennesker viser interesse – også for den mulighed der er i at være medlem af Rotaract på vej til at blive rotarianer.

Ungdomsudveksling har der ligeledes været stor interesse for. Dels henvendte unge sig til standen for at få viden om, hvilke muligheder der er, dels mødte tilhørere op til oplæg af Kirsten Adolph. Her gør vi også en stor forskel, der gør en stor forskel for unge, vi sender ud og unge vi huser i Danmark. I vores samtaler fik vi eksempelvis at vide, at det er unikt og godt, at de unge bor hos tre forskellige familier.

Vores mødeprogram har været meget varieret med internationale og nationale perspektiver. Generaldirektør Anders Ladekarl, Dansk Røde Kors fortalte levende om forholdene i Syrien og hvordan Røde Kors først og fremmest sætter ind i nærområdet, da flygtninges største ønske er at komme tilbage. Anders Ladekarl fortalte levende om turen til Damaskus til Homs og Aleppo med de ubeskrivelige ødelæggelser og nød. ”Her er mad til en måned, vi kommer igen om 4 måneder”. Flugten via Middelhavet lykkes slet ikke for alle. Det var tankevækkende fortællinger.

Bæredygtighed gennem partnerskaber med fokus på Arlas nye vækstmarkeder fik vi et indblik i via oplæg fra Irene Q Mortensen, Arlas Internationale CSR chef og Head of Corporation Responsibility. I 2016 indgik Arla og den nigerianske regering en aftale om at fremme lokal bæredygtig produktion af mejeriprodukter i Nigeria. FN´s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling 2017 sætter bl.a. fokus på globale partnerskaber med bæredygtige værdikæder og menneskerettigheder. Arla bestræber sig på at leve op til en række mål og værdier i et samarbejde med Care, Landbrug og Fødevarer samt Coret. Med et historisk blik er kooperativet udsprunget af andels-bevægelsen og har dermed 150 år på bagen. 19.000 medarbejdere arbejder med rene produkter, naturlighed, sundhed og standarder for ansvarlighed som verdens største producent af økologiske mejeriprodukter med vækstmarkeder fx det Afrikanske marked med stigende middelklasser, hvor der er et gab mellem produktion og efterspørgsel. FN’s udviklingsmål er en gave til virksomheder med ramme og retning for social ansvarlighed og bæredygtig med udryddelse af sult og hjælp til små landbrug. Samtidig er der styr på værdikæde med reduktion af madspild og miljø.

Lars Christian Lilleholt. Energi-, forsynings- og klimaminister gav sine bud på betydning af, at Trump har trukket USA ud af klimaaftale.

Det er skidt at amerikanerne har trukket sig ud og et dårligt signal til alle dem der ikke har ressourcer, men i forhold til klima får det ingen reel betydning i og med at Øst- og Vestkyststater støtter. Kina spiller ligeledes en positiv fremadrettet rolle. EU spiller ligeledes en vigtig rolle og vi har i Danmark en stor forpligtelse frem til 2030 ved at forrest som godt eksempel med sikker energiforsyning. Vedvarende energi er blevet konkurrencedygtig i forhold til kul.

Oplæg og debat giver god inspiration til Rotary. Kan vi blive bedre til at synliggøre de mange klubbers indsatser på verdensplan med et fælles verdenskort, hvor projektet markeres med Rotary-hjul og korte beskrivelser af projekter, samarbejdspartner, tidsperspektiv og kontaktpersoner? Er vi i Rotary gode nok til at fortælle om internationale projekter. Kan analyse af værdigkæder have betydning?

Hvordan kan vi tænke Rotary ind i en verden i forandring, hvor der fortsat er brug for vores fælles grundlag og platform og samtidig plads og mod til fornyelse med partnerskab og netværk i nye sammenhænge?

Stina Soewarta, Chef for EU Kommissionen i Danmark svarede på de mange kritiske spørgsmål til EU. Blandt tilhørerne var det usikkerhed om Danmarks rolle og suverænitet. Stina gjorde det klart, at det altså er Folketinget, der bestemmer i Danmark. Når vi fra Rotary inviterer til foredrag i vores stand, er det vores opgave at være pragmatiske og bidrage til det, der giver mening i forhold til oplægsholder, antal af deltagere og de muligheder en smalt fremmøde giver. Således blev også et møde med Arne Eggert, Udviklingsdirektør for KL’s indsats på børne-, skole- og uddannelsesområdet en rundbordssamtale med engagerede skolefolk og en journalist fra ”Folkeskolen”.

Rotary på Folkemødet giver også mulighed for improvisation og nye initiativer fx med fokus på det at have et handicap og en servicehund. Deltagerkredsen blev der udvidet med børnefamilier. Det skabt et anderledes liv på pladsen.

Annie Ehlers, direktør for den socialøkonomiske virksomhed INSP fortalte om en åbent borgerdrevet innovationsproces i Roskilde. Hvordan kommer mennesker til at høre til og hvordan skaber vi nyt rum i lokalsamfundet, hvor vi laver noget sammen med hinanden – ikke for hinanden. Som ny rotarianer i Roskilde kunne Anni bestemt se muligheder i videndeling. Politikere skal være med på nytænkning. Vi tænker utrolig traditionelt og vi har brug for hjælpsomme partnere.

Formand for Dansk Landbrug og Fødevarer Martin Merrild kunne berolige os med, at det ser ud til, at der er mad nok i verden. Produktivitet er mulig og vi er i en periode med balance i verdensmarkedets udbud og efterspørgsel. Smørprisen slår akkord og der er efterspørgsel svinekød kinesiske marked. Landmænd konkurrer med hinanden i hele verden. Faktisk starter verdensmarkedet i nærmeste butik med billigere varer fra udlandet. Danmark kan man stole på med omstillingsparate landmænd. Vi er givet et fantastisk klima og god jordbund. Der er mange røverhistorie. Vi har mest styr på antibiotikaforbrug. Det er en opgave, at bekæmper usandheder og fordrejninger. Som ved de andre foredrag, var tilhørerne særligt interesseret i foredraget som landmænd, hvad med selvejet? Og er cannabis en ny afgrøde?

Vi har postet billeder, tekst og video på Rotary Danmark. Ligesom LinkedIn og vores private Facebook profiler er blevet anvendt. Man siger, at et billede siger mere end 100 ord.

At være med på Folkemødet er også at bevæge sig væk fra standen og danne netværk og skabe nysgerrighed og interesse. Ligesom vi lærer meget af at se, hvad og hvordan andre griber deres stand og program an. Det er fint at hverve nye medlemmer, men det er tydeligt at det også er forbundet med, at vi synliggør hvad Rotary og Rotaract er og hvor meget det betyder for os som deltagere.