Satellite club with focus on expats

In Denmark, among the new possible club forms, so far only the satellite club model has been used. The first and – so far only – satellite club has been set up with a special idea in mind, namely to do something for foreigners who are coming to Denmark to work in the high-tech environments north of Copenhagen.

 “It is a vision that is several years old and has now been realized through the satellite club model,” says Bjørn Zebitz, who is the main force behind the Rotary International Satellite Club of Kgs. Lyngby Rotary.

Bjørn Zebitz is active in the international committee in Vidensbyen, which works to strengthen relations between universities, business and the municipality in Lyngby-Taarbæk municipality. This area houses both the Technical University of Denmark with 1600 international researchers and other educational institutions as well as a number of large companies such as Microsoft, COWI, Haldor Topsøe, Novozymes and Hempel, all of which have international employees – expats.

“There has been a great need to create local networks for the many expats, and we believe that the new club can greatly contribute to this,” says Bjørn Zebitz. The Satellite Club started last January with the necessary eight members. At the editorial deadline, it had 18 members from eight countries and some more interested in the pipeline. Thus, it is not far to the 20, members needed for the satellite club to become an independent Rotary club.

The club language is English and the club meets every other week. Its first president (or chair, as it is actually called when it is a satellite club) Frederik Willmes, is German and came to Denmark three years ago.

He himself has experienced that as a foreigner it is not easy to get into Danish society, and formulates the club’s task as follows:

“We must make it easier to land well in Denmark. In addition to being a good opportunity for foreign researchers and specialists who come to Denmark, we have also turned our attention to the students ”.

The club has started a project “Dine with Rotarians”, where foreign PhD students at the Technical University of Denmark are invited to meetings, and there are a couple of PhD students that the club have in the binoculars as possible new members.

For, as Frederik Willmes says:

“Denmark invests a lot in PhD students, so why not try to keep them a little longer for the benefit of the country?”

Fredrik Willmes was not entirely unfamiliar with Rotary. Both of his two brothers are members, so he knew a little bit about what it stood for, and it’s also been really interesting to get closer to what Rotary actually is:

“It’s great to be able to work within the framework of trust that exists in Rotary. You get plenty of space to try something new – and if you get on the edge, there will be an experienced Rotarian who can help get back on track.

Among other things, it could be the secretary, Rina Sture Kristensen, who as a former governor and with a lot of other things on the Rotary CV has deep knowledge about Rotary. “I went in as secretary so all the new in Rotary should not spend their attention on rules and the more boring routines, but could concentrate on content and values”, says Rina Sture Kristensen, who sees satellite clubs like this as an important part of Rotary renewal:

“We need to develop the international potential much more, and here new satellite clubs can really act as a renewal force ”.

Anette Løwert og Per Høyen i Nigeria

Vaccination er undervejs

På klinikken venter kvinder med små børn tålmodigt på at komme til

Per Høyen deler malaria-net ud

Holdet fra Rotary med deltagere fra Canada, USA og Danmark

Et kig ind i en flygtninglejr

En sundhedsplejerske har sit barn med på arbejde

En polioramt mand

En polioramt dreng på en af de hånddrevne trehjulede cykler

En familie vaccineres

Der skal gabes godt op….

Anette Løwert og Per Høyen gør klar til indsatsen.

Anette Løwert og en af de lokale sundhedsarbejdere

5/17 udfordringer på Sri Lanka

Turen gik til SRI LANKA, 22. FEBRUARY to 3. MARCH 2017.

Sri Lanka – en tropisk paradis-ø i Det Indiske Ocean

Kært barn har mange navne: Sri Lanka, Ceylon og Serendib. Det engelske udtryk ”Serendipity” stammer herfra, og betyder ganske rammende ”at gøre nye, eventyrlige fund” – og det er præcist hvad du gør på Sri Lanka. Øens centrale område er frodigt og kuperet med bjerge op til 2500 m.o.h., og her finder du den gamle hovedstad, Kandy, og spor af magtfulde kongeriger. Den nordlige del er relativ tør, hvorimod de sydlige egne breder sig mod kysterne som et uendeligt grønt tæppe med te-plantager, rismarker og jungle med et rigt dyreliv. Øens bedste strande findes på sydvest-, syd og østkysten.

Vi PDG Helge Andersen, Brønshøj Rotary Klub, John Jensen og Ole Hansen Hillerød Christian IV Rotary Klub deltog i denne tur.

  • Udrejse (København – London – Colombo)
  • Møde i Colombo med D-3220 District Rotary Foundation Chair
  • Møde i Kandy Rotary Klub
  • Møde i Kandy med hovedpersonerne om GG1530447 vand- og sanitetsprojektet
  • Besøg ved GG1530447 vand- og sanitetsprojekter i Kandy samt på Centre of Handicappede i Kandy
  • Besøg på Sri Vinayagar School Vidyalaya i Batticaloa. Møde med rektor, lærere og skoleelever
  • Møde i Trincomalee Rotary Club for at tilrettelægge vores besøg og indsats i de kommende to dage.
  • Besøg på Al Rawla School i Kinniya, herunder møde med rektor og lærere, gennemgang af vedligeholdelsen, besøg hos familien Kuthos og Jabbar, der begge blev ramt af tsunamien i 2004
  • Besøg og opstart af GG1638777 Helping Hand Project to Poor Students in Mutur & Eachchalampattu areas in Trincomalee
  • Hjemrejse (Trincomalee – Colombo – London – København)

Jeg vil gerne med dette resume af vores tur til Sri Lanka i tidsrummet 22. februar til vores hjemrejse 3. marts 2017, takke alle for deres venlighed, imødekommenhed og hjælpsomhed under besøget.

Vores chauffør Anurudhha og bil ventede os i Colombo Airport, chauffør og bil var stillet til vores disposition af Suri Rajan, Kandy Rotary Club under hele opholdet.

Vi havde under vores ophold i Colombo håbet på at møde Krish Rajendran og K.R. Ravindran; det lykkedes desværre ikke da de var bortrejst til Rotary møde i Mombai, Indien.

Vi ville have diskuteret de to skoler som Danske Rotarianer, Inner Wheel og Rotaracter havde doneret efter tsunamien den 26. december 2004 da tsunamien skyllede ind over landet.

Tsunamien ramte Sri Lanka hårdt, omkring 70 % af kysten blev ramt – speciel de øst, syd og sydvest vendte kyster. Vi blev bedt om hjælp. Vi indsamlede 4.2 mill. DKK, som blev brugt til at bygge to skoler, Sri Vinayagar, der i dag har 600 elever og 50 lærere i Batticaloa og Al Rawla Vidyalayam, Kinniya, der i dag har 125 elever. En stor del af skolen er udlejet til

Ministeriet for ungdomsspørgsmål og kompetenceudvikling der har startet et Training Center for National Youth Corps i 2010;det slider på skolen.

Forfaldet er udtalt overalt på begge skoler, det omtalte jeg efter mit sidste besøg på begge skoler, i december 2015. Jeg har lovet skoleinspektøren på Al Rawla skolen, M.A.A. Saleem, at jeg vil skrive et brev til skolemyndighederne i regionen om forfaldet.

Efter en overnatning i Colombo gik turen vanen tro videre over Pinnawala Elephant Orphanage til Kandy.

Hvor vi havde middag hos Rosine og Shamil Peiris, hvor vi mødte deres datter og Rose Marie E.V. Greve.

Næste dag besøgte vi først ”Centre for Handicappede”, dernæst havde vi planlagt besøg på 4 af skolerne der havde fået bygget toiletbygninger i forbindelse med GG 1530447, som i alt havde 16 delprojekter.

K/Galagedara Central College, Galagedara, med over 1000 students,

Construction of two toilet blocks for girls and boys and wash basin.

Haloluwa Primary School, Haloluwa, Katugastota, med 250 students,

Construction of 3 toilet block (2 squatting pans and 1 urinal) with a 500 lts water tank and related pipe lines.

MAHA/ Mahinda Special Educational Model School, Ampitiya, med 30 students and 6 staff

3 toilet block for girls and 1 toilet for staff.

CP/K/Wathuliyadda Vidyalaya, Uduwela, den skole blev muligt fordi der blev besparelser undervej i projektet.

Construction of two toilets and installing a 500lts water tank and related pipe lines.

Dagen sluttede med dinner sammen med præsident R. Gnanaraj og Rtn. John Baskaran.

Næste dags morgen skulle vi forsætte til Batticaloa, men inden da havde vi et sidste besøg på skolen,  K/ThiruvalluarVidyalaya, Galaha, 250 students and 14 staff. Construction of 6 urinals, 1 no wash basin, 500 lts water tanks and related pipe lines.

De havde inviteret os til et arrangement i form af, en mini olympiade. Her ventede os en modtagelse med skolens orkester, eleverne var linet op og vi marcherede efter orkesteret hele sportspladsen rundt. Derefter begyndte sportskampene. Fra de mindste til de største elever, blev der kæmpet hårdt for at vinde.

Vores guider på skolerne, var Rtn. John Baskaran, Præsident Elect Ajith Jayasinghe og Rtn. K. Wigneswaran, som også kørte os til den sidste skole. Imens ventede vores chauffør i Kandy.

Tilbage til Kandy, med en oplevelse rigere, en hurtig kop the og så videre til Batticaloa. Vi havde en dejlig tur gennem landskabet, først over bjergene og ned i fladlandet med rismarkerne, hvor rishøsten i dag foregik, med små bæltekørende mejetærskere.

Overnatning på vores hotel i Passikudah, ca. 25 km nord for Batticaloa. Næste dag havde vi en aftale med PP Rooban, men desværre skulle han til Colombo, så vi mødtes med Præsident Elect Sangar, som skulle være vores guide under besøget på Sri Vinayagar Skolen.

Her kunne vi konstatere at taget på den ene bygning var blevet repareret, men ikke helt færdigt.

Der var en toiletbygning under opførsel, men kun med 4 toiletter, som skal erstatte toiletbygningen med 8 toiletter, et dårligt bytte; derfor ønsker skoleinspektøren også en urinaltoiletbygning opført, ligeledes 30 nye døre ind til klasseværelserne, en/et muret væg/hegn omkring hele skolen, for at undgå indtrængende i skolen efter mørkes frembud, samt 3 borede rørbrønde.

Der går i dag 285 drenge og 315 piger på skolen med 50 undervisere. Der trænger til oprydning og rengøring overalt. Her ville det være på sin plads, igen at tage kontakt til de regionale skolemyndigheder.

Det er, som hver gang jeg besøger skolerne i Batticaloa og Trincomalee, altid en lang ønskeseddel med hvad de kunne tænke sig vi hjalp med. Jeg gjorde opmærksom på at der var en væsentlig opgave for skolens ledelse og ikke mindst børnene. De skulle rydde op, de måtte lære, at affald smed man ikke overalt på skolen, hverken ude som inde. Hvis de kunne opfylde dette, ville jeg prøve om jeg ikke kunne få en eller flere klubber i de danske distrikter til at hjælpe.

Vi fik sagt farvel, efter en gennemgang på skolen, og turen kunne starte til vores sidste destination, Trincomalee.

Efter ankomsten til Trincomalee havde vi et møde med Klubben for at fastlægge de følgende dages aktiviteter

  • Et møde arrangeret den 27. februar 2017, 18:00 i Rotary House Trincomalee med PDG Helge Andersen, John Jensen, Ole Hansen og Trincomalee Rotary Clubs medlemmer.
  • Den 28. februar 2017, besøg på Al Rawla School, møde med skolens ledelse, hvor vi igen drøftede skolens manglende vedligeholdelse. Vi blev enige om at jeg skulle skrive to enslydende breve til Zonal Director og Provincial Director for at få dem til at forstå alvoren i skolens tidligere henvendelse.
  • Dernæst blev det tid til at besøge NO Jensen Familie (Kuthoos datter Ms. Fasmiya), hun klagede over hovedpine og tandpine, og var derfor ikke i stand til at følge ungdomsundervisningen på skolen. Hun har efterfølgende været til undersøgelse hos læge sammen med A.A. Jayaratnam, en enkelt diagnose, vitaminmangel. Hun er nu blevet tilbudt uddannelse som praktikant sygeplejerske, og når hun er færdig med den bliver hun ansat i Kinniya.
  • Vores sidste besøg var hos fisker Abdul Jabbar Familie i Kinniya. Her sker der hele tiden fremskridt. Den lille butik er nu færdig og åbnet, og Abduls hustru venter sit femte barn i maj.

Børnene passer deres skole; de er dygtige. Vi, Lise og jeg forsætter vores donation til familien indtil de fire ældste er færdige med skolen, en donation på 320.000 rupis.

  • Den 1. marts 2017 besøg på T / Kalaimahal Hindu College, hvor Helping Hand Project GG 1638777 i Muthur East område Pallikudiyiruppu, Thoppur skulle startes op.

Et møde arrangeret med skolebørnene, Women Rural Development Society, skolens ledelse og lærere. Herefter overrakte jeg 3 cykler til 3 skolepiger. 110 cykler minus de 3 skal efterfølgende udleveres til de resterende elever, som har lang afstand til skole. Vi så de lokaler på skolen hvor morgenmaden skulle serveres, talte med den dame som var blevet ansat i de seks måneder som den del af projektet omfatter. Morgenmaden vil blive serveret til alle 400 elever efter første ferie i april. Vi besøgte nogle af de hjem som skulle modtage 30 landkyllinger. Vi så hvordan de havde opført hønsehusene, af de forhåndenværende materialer, nogle af sten med fast tag, andre med tråd.

Det blev en indholdsrig dag. Vores ankomst på skolen blev markeret med at eleverne stod i to rækker op til deres samlingssal/rum. Vi fik de traditionelle blomsterkranse om halsen, og blev ført gennem de to rækker af elever som klappede. Vi tændte det traditionelle lys, der blev holdt taler.

Vi sluttede vores besøg med en frokost sammen med præsident elect Uthayan (Arumugam Uthayarajan), Jeyam (A.A. Jayaratnam) og Kirupa (Arulampalam Kirupakaran).

Tilbage til hotellet. Vi skulle næste dag køre til lufthavnen nord for Colombo, hvor vi havde en enkelt overnatning førend vi skulle flyve hjem.

Vi havde haft en rigtig god uge på Sri Lanka, og jeg glæder mig til at komme tilbage og se resultatet af projektet i Mutur. Hvis det går som vi forventer, er det til kopiering mange andre steder.

PDG Helge Andersen, Brønshøj Rotary Klub

5/17 Danmarks yngste PHFer

Det er nu efterhånden lang tid siden, at mine forældre introducerede mig til muligheden for, at blive en long term exchange student, udsendt af Rotary. I starten var der ingen tvivl – jeg ville være en udvekslings student. I efteråret 2015 var jeg så til den sidste, af en række optagelsessamtaler, og pludselig – samme aften i september – ringede telefonen, og jeg fik at vide, at jeg var udvalgt som Rønde Rotary Klubs udsending i 2016-17. Jeg var i chok og også et øjeblik i tvivl, men efter få minutters eftertanke var svaret, ”ja tak”.

Lad det være sagt med det samme – det er den bedste beslutning jeg nogen siden har taget, og den sjoveste og mest udfordrende – på ”godt og ondt” – oplevelse jeg nogensinde har haft.

Afsted

Mandag formiddag, den 15. august 2016, slæbte jeg mine kufferter – med tøj og hvad man ellers skal have med, for at overleve i et år på den anden side af jorden – ind gennem svingdøren til Kastrup Lufthavn, og sommerfuglene i min mave var nu rigtig tilstede. Nu var det alvor. Jeg skulle afsted – bare mig selv – over på den anden side af Atlanterhavet. I et helt år skulle jeg nu stå på egne ben. Jeg kiggede efter afgangstavlen og fik langt nede i rækken øje på ”12:25 – SAS-Star Alliance – SK935 – San Francisco – Go to Terminal 3 ”. Så var det nu!

Jeg rejste sammen med omkring 15 andre udvekslingsstudenter, som lige som jeg skulle til vest USA eller Canada. Derfor var vi delt ind i grupper af tre. Jeg var på ”det blå hold” som også blev kaldt ”hold ud”, sammen med Oliver, som skulle til Seattle, og Hannibal, som skulle til Vancouver, Canada.

Efter vi ankom til San Francisco, skulle alle videre på separate fly. Mit fly var det sidste som tog afsted, 9 timer efter.

Da jeg endelig ankom til Eugene i staten Oregon, var der 5 Rotary medlemmer der tog imod mig. Bruce, min Rotary klubs præsident, og også min midlertidige værtsfar, kørte mig så til deres hjem, hvor jeg langt om længe kunne sove, efter at have været vågen 35 timer i træk.

Min første værtsfamilie var på ferie i Europa. Derfor boede jeg ved klubbens præsident, Bruce, og hans kone, Sharon, de første to uger. De introducerede mig til den skole jeg skulle gå på, og viste mig andre interessante ting i Eugene. De tog mig endda til en NBA kamp (National Basketball Association), hvor jeg fik lov til at se mit yndlings hold, Los Angeles Clippers, spille. Bruce, Sharon og jeg fik knyttet et tæt bånd, og de to viste sig at få en stor indflydelse på mit år.  De kommer i øvrigt og besøger mig her i Danmark i august.

Min første værtsfamilie

Da min værtsfamilie kom hjem fra deres Europa ferie, flyttede jeg så hen til dem, men lovede at holde kontakten med Bruce og Sharon. Min nye værtsfamilie tog også godt imod mig, og viste mig hurtigt rundt i området, hvor vi boede. I denne familie havde jeg to værts-søskende, Jan på 11 år og Sofia på 14 år. Jan gik i Middle School, mens Sofia og jeg begge gik på South Eugene High School. Hele familien var meget aktive.

Min værtsfar Richard var politimand og arbejdede meget. Min værtsmor Michelle var ”business woman”. Jan dyrkede gymnastik og Sofia roede for vores skolehold kaldt South Eugene Axemen. Jeg spillede selv basketball inden jeg tog afsted fra Danmark, men især mens jeg var i USA, fik jeg spillet meget. Omkring 2 timer hver dag. På grund af det, så kunne det være svært at finde tidspunkter, hvor vi alle kunne lave aktiviteter sammen. Derfor udnyttede familien mulighederne for fælles aktiviteter, når Sofia deltog i ronings konkurrencer rundt omkring i de nærliggende stater. Vi var for eksempel i Seattle, Washington, i en weekend, for at se hende i ro konkurrence.

Min anden værtsfamilie

Efter godt 4 måneder flyttede jeg til min næste værtsfamilie, Debbie og Michael. Vi havde altid meget sjovt at lave. Vi tog for eksempel i biografen, tog ud og bowle, kastede baseballs, lavede mad, gik ture og meget andet. Min værtsfar var lysdesigner for forskellige teatre, og derfor tog vi også tit til sådanne shows, hvilket gav mig mange overraskende og interessante oplevelser. Jeg havde førhen ikke syntes, at det at se et teaterstykker havde været særligt spændene, men disse ture åbnede mine øjne for det.

Vi besøgte deres familiemedlemmer, som boede i Portland, flere gange, og vi fejrede blandet andet Debbies søns fødselsdag, hvor vi hikede og spillede amerikansk fodbold. Han skal i øvrigt giftes næste år i Virginia, hvor jeg også har fået en invitation til at komme. Og det gør jeg selvfølgelig.

Mens jeg boede ved den familie spillede jeg også basketball på et hold, jeg selv var med til at organisere, med mine to bedste venner, Judea og Jahi. Vi spillede mod andre High Schoolers i en turnering, lavet af en organisation, kaldet ”Kid Sports”.

En af de sidste weekender med Debbie og Michael, tog vi til det centrale Oregon sammen med Bruce og Sharon, Parker og Hannah, Bruces datter og hendes kæreste samt hendes to små piger Emma og Abigail, som jeg også en gang imellem var babysitter for. Der tog vi på gåtur i bjergene, spillede bordtennis og fodbold, og var i det hele taget aktive.

Rotary glemte desværre at finde en tredje værtsfamilie til mig, så jeg flyttede tilbage til min første værtsfamilie den sidste tid af mit ophold.

Oplevelser versus hverdagslivet

Min værtsmormor, Sharon, og jeg havde begge talt om, hvor meget vi holder af at rejse. Efter at have været ved min anden værtsfamilie i godt en måned spurgte hun, om jeg ville med til New York, hvilket jeg selvfølgelig sagde ja tak til uden tøven. Vi rejste torsdagen før påskeferien og brugte 5 dage på blandt andet at besøge: The Statue of Liberty, Ellis Island, 9/11 Memorial, vi så The Lion King teaterstykket på Broadway, og meget andet. Den sidste aften mødtes jeg med en anden udvekslings student fra Norge. Vi tog så sammen op i The Empire State Building.

Senere var jeg så heldig at komme en uge til Hawaii sammen med andre udvekslings studenter. Få af dem kendte jeg i forvejen. Jeg rejste dertil, også med min gode ven, Luis, fra Spanien, og da vi landede var vi ikke i tvivl om, at vi havde nået Paradis. Vi brugte resten af denne første dag med at lære de andre unge at kende, og så var det ellers i seng. Henover ugen surfede vi, dykkede, spillede basketball, shoppede, og brugte i øvrigt det meste af tiden på bare at nyde solen og stranden.

Men selvom det var store oplevelser, så var det, som gav mig mest af alt, at deltage i hverdagslivet, og lære andre mennesker og deres måde at tænke og leve på, at kende.

Og selvom jeg i Eugene, Oregon, USA, var plantet om inden for den vestlige kultur, så oplevede jeg mange ting, som var helt anderledes, og jeg kom hjem med masser af ny viden, nye erfaringer – og ikke mindst mange nye venner fra mange forskellige lande og kulturer.

Skolen

Til dagligt gik jeg på South Eugene High School i 10. klasse, også kaldt Sophomore grade.

Undervisning i løbet af året var delt op i trimesters, hvilket betyder, at jeg havde de 5 samme fag hver dag i tre måneder, hvorefter jeg så fik 5 nye fag i de næste tre måneder og igen 5 nye fag de sidste tre måneder. Henover året havde jeg forskellige fag, såsom amerikansk historie, biologi, engelsk, spansk, matematik og andre generelle emner, men et fag ændrede jeg aldrig. Det var basketball. Det fag havde jeg hver eneste dag i en time. Og så spillede jeg igen efter skole med mine venner.

Timerne i skolen fungerede ikke helt som i Danmark. Man havde ikke det samme bånd med lærerene som herhjemme, og eleverne havde generelt ikke megen respekt for lærerne.

Der var ikke lige så meget klassearbejde og heller ikke så mange lektier. Da vi for eksempel alle lige blevet færdige med et essay, som vi havde haft en måned til at skrive, og som jeg, i forhold til hvad jeg var vant til, synes var en ret overkommelig opgave, spurgte læreren klassen, om vi syntes, at det havde været hårdt at skrive det. Og mere end halvdelen af klassen syntes, at det var den hårdeste skoleopgave de nogensinde havde lavet.

Men alligevel havde jeg ikke så megen frihed i skolen som herhjemme. Det var eksempelvis svært at få lov til at lave opgaver uden for klassen. Og hvis du var på toilet i mere end 5 minutter, ville du ”blive skrevet” som fraværende. Lærerne havde ikke så megen tillid til deres elever, som jeg synes, at de har herhjemme.

Paul Harris Fellow

Jeg er selvfølgelig også både taknemmelig og stolt over, at Rotary klubben tildelte mig Paul Harris Fellow nålen lige før jeg rejste hjem til Danmark. Jeg vidste faktisk ikke, hvad det var, men fik fortalt, at det var en hædersbevisning som jeg fik, for at have været et særligt interesseret og nysgerrigt ungt menneske, som kunne fortælle engageret om, hvor jeg kom fra. Som ønskede at lære den nye ”verden” jeg var kommet til at kende. Og som ønskede at skabe venskaber, både med unge i Oregon, USA, og med unge fra hele verden. Tak, Eugene Southtowne Rotary Club.

Du er selv ansvarlig for hvad du får ud af et exchange ophold

Udbyttet af en sådan tur er helt afhængig af, hvad man selv gør det til, og selv skaber med de mennesker man møder og omgås. Personligt har jeg aldrig sagt nej til forslag eller muligheder jeg er blevet tilbudt, lige meget hvor træt jeg har været, og det er jeg glad for. Det har altid været det værd.

Et år, udsendt med Rotary, er en fantastisk mulighed at få. Jeg er meget taknemmelig over, at jeg fik denne mulighed.

Jeg håber Rotary er en moderne organisation

En moderne organisation er i stand til at modtage kritik. Jeg ønsker, at Rotary skal være en moderne organisation, så derfor tør jeg også løfte en pegefinger. I gør rigtig meget for at fremme global udvekling af unge. Det gør I godt.

Men ting kunne også være anderledes og måske – tænker jeg – bedre. Den blinde og ureflekterede tro / tiltro, til, at Rotaryanere på den anden side af globen nok har ubetinget fat i sandheden, kan blive en trussel mod den unge udvekslingsstudents tryghed. Det oplevede jeg. Det er her det med ”på godt og ondt” kommer ind.

Så mit råd til Rotary er – vær altid tilpas kritisk, på den positive måde. Tro ikke ukritisk på, at de informationer, som I får fra Rotarianere i andre lande, hvor I sender unge hen, nødvendigvis er hele sandheden.

Hør altid den unges version af en historie, før I reagerer og handler, eller deltager i en aktion som kan have store konsekvenser for en ung udsendt.

Rotary ”bevægelsen” består jo af mange rigtig dygtige, hjælpsomme, velmenende mennesker. Det har jeg dyb respekt for. Men engang imellem skal man selvfølgelig også passe på, at hagen ikke bliver for højt løftet, for så kan det være svært at se, hvad der rent faktisk sker ”i gulvhøjde”.

Hvis Rotary skal blive ved med at være ”verdens bedste udvekslingsorganisation”, så vil jeg i al ”ungdommelig beskeden” anbefale, at man har den unges velfærd, tryghed og trivsel som første prioritet og Rotarys idealer som en prioritet der kommer derefter. Ellers frygter jeg, at unge udsendte kan komme i knibe.

Lige som den udsendte skal kunne rumme en ny kultur og indordne sig under den, så skal Rotary også kunne rumme andre mennesker fra andre kulturer. Ellers bliver det aldrig den kulturudveksling som jeg tror, at Rotary ønsker der skal komme ud af udvekslingsprogrammet.

Tak Rotary

Jeg har haft fantastiske oplevelser. Jeg har lært rigtig meget. Og jeg har fået rigtig mange venner fra hele verden. Det jeg har oplevet og det jeg her lært bærer jeg med mig. Og jeg er ikke i tvivl om, at mange af mine nye venner vil vedblive med at være en del af mit netværk. Nogle måske for resten af mit liv.

Så stor tak til Rønde Rotary Klub for at have sendt mig ud, og også en stor tak til Eugene Southtowne Rotary Club, Oregon, for den fantastiske måde, de tog imod mig.

Oscar Vincent Lindgaard-Kjeldsen, PHF

16 år, Long term udvekslingsstudent 2016-17 fra Rønde Rotary Klub.

Gruppebillede fra det tredje fællesmøde vi havde sammen. Jeg er 4. person øverst fra højre.

Katamarantur på Hawaii. Det er mig med den hvide kasket, nederst nr. 5 fra højre.

Middag med andre lokale udvekslings studenter. Jeg står 3. fra venstre.

Sidste dag med min anden værtsfamilie. Fra venstre til højre, min værtsfar Michael, min værtsmor Debbie, Debbies søn Parker, Parkers kæreste og mig.

Min værtsbror Jan og jeg efter sæsonens første baseball kamp.

Sharon og jeg i lufthavnen da jeg skulle rejse hjemad

Det sidste Rotary klub møde, hvor jeg modtog min PHF. Det er Sharon til venstre, mig i midten og præsidenten for Southtowne Rotary Club, Bruce, til højre.

 

5/17 Folkemødet 2017 på Bornholm

Direktør for KL Arne Eggert i rundbordssamtale med bl.a. en journalist

Vi fik også besøg af Christina og Mokka fra Servicehundene

Vi pakker sammen tak for 2017

Stina Soewarta, Chef for EU Kommissionen i DK

Standen er pænt synlig

De to foredragsholdere Irene Q. Mortensen CSR chef for Arla og Anni Ehlers

Anders Ladekarl, generalsekretær Røde Kors

Der var så mange gæster til møder at at man måtte sidde helt ud på græsset

Rotaracterne uddelder Polio vaccine

Grethe Andersen, Aalborg Nørresundby Rk, medlem af dette års planlægningsudvalg for Rotarys deltagelse på Folkemødet på Bornholm, skriver her sin beretning om hvordan det gik:

Rotary Folkemødet 2017

Af: Grethe Andersen. Aalborg Nørresundby Rotary

Foto: Annette Hansen

Planlægning af Folkemødet Bornholm 2017 er sket i et fortløbende samarbejde i et team bestående af repræsentanter fra Rotarys distrikter: Holger Helbo 1450, Annette Hansen 1480, Kirsten Adolph 1461, Jens Kau 1470, Grethe Andersen 1440, fra Bornholm: Claus Pedersen, Paw Brylet, Henry Jespersen samt en repræsentant fra Rotaract Michelle Andreassen. Fra guvernørgruppen var Rina Sture Christensen 1470 med på sidelinjen.

Via telefonmøder og mail har vi sammen planlagt et flot program og fået styr på mange praktiske forhold. Nogle af os var nye andre har prøvet det før, så vi mødtes i Roskilde hos Annette i april. Det var godt lige at se, hvem man talte med. Når 8 mennesker taler i telefon sammen på samme tid, går der tid før vi ved, hvem der er hvem. Vi har arbejdet som et samstemt team med stort engagement og villighed til at tage fat. Vi har bidraget med vores erfaringer, kompetencer og styrkesider. Det har været i bedste Rotary ånd.

Rotarys stand har været flittigt besøgt. Shelter box og udryddelse af polio har der været særlig stor interesse for. Sofie og Michelle iført hvide kitler med injektionssprøjter og sukkerknalder fra Rotaract fik nemt kontakt til gæster.

På Folkemødet var temaerne flere steder partnerskab og samskabelse og det at gå helt nye veje sammen centralt. Vi har i Rotary rigtig meget viden, som andre også kan have glæde af og et netværk med mening ikke at forglemme. Netop “Et netværk med mening” har været vores slogan ved Folkemødet 2017. Iførte pæne poloshirts har vi fået opmærksomhed og mødt nysgerrighed, når vi bevægede os væk fra egen stand til deltagelse i foredrag eller blot en tur rundt for at opleve stemning og mangfoldighed. Mange tror fortsat, at Rotary er en loge for “ældre mænd”, så det er dejligt, når unge mennesker viser interesse – også for den mulighed der er i at være medlem af Rotaract på vej til at blive rotarianer.

Ungdomsudveksling har der ligeledes været stor interesse for. Dels henvendte unge sig til standen for at få viden om, hvilke muligheder der er, dels mødte tilhørere op til oplæg af Kirsten Adolph. Her gør vi også en stor forskel, der gør en stor forskel for unge, vi sender ud og unge vi huser i Danmark. I vores samtaler fik vi eksempelvis at vide, at det er unikt og godt, at de unge bor hos tre forskellige familier.

Vores mødeprogram har været meget varieret med internationale og nationale perspektiver. Generaldirektør Anders Ladekarl, Dansk Røde Kors fortalte levende om forholdene i Syrien og hvordan Røde Kors først og fremmest sætter ind i nærområdet, da flygtninges største ønske er at komme tilbage. Anders Ladekarl fortalte levende om turen til Damaskus til Homs og Aleppo med de ubeskrivelige ødelæggelser og nød. ”Her er mad til en måned, vi kommer igen om 4 måneder”. Flugten via Middelhavet lykkes slet ikke for alle. Det var tankevækkende fortællinger.

Bæredygtighed gennem partnerskaber med fokus på Arlas nye vækstmarkeder fik vi et indblik i via oplæg fra Irene Q Mortensen, Arlas Internationale CSR chef og Head of Corporation Responsibility. I 2016 indgik Arla og den nigerianske regering en aftale om at fremme lokal bæredygtig produktion af mejeriprodukter i Nigeria. FN´s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling 2017 sætter bl.a. fokus på globale partnerskaber med bæredygtige værdikæder og menneskerettigheder. Arla bestræber sig på at leve op til en række mål og værdier i et samarbejde med Care, Landbrug og Fødevarer samt Coret. Med et historisk blik er kooperativet udsprunget af andels-bevægelsen og har dermed 150 år på bagen. 19.000 medarbejdere arbejder med rene produkter, naturlighed, sundhed og standarder for ansvarlighed som verdens største producent af økologiske mejeriprodukter med vækstmarkeder fx det Afrikanske marked med stigende middelklasser, hvor der er et gab mellem produktion og efterspørgsel. FN’s udviklingsmål er en gave til virksomheder med ramme og retning for social ansvarlighed og bæredygtig med udryddelse af sult og hjælp til små landbrug. Samtidig er der styr på værdikæde med reduktion af madspild og miljø.

Lars Christian Lilleholt. Energi-, forsynings- og klimaminister gav sine bud på betydning af, at Trump har trukket USA ud af klimaaftale.

Det er skidt at amerikanerne har trukket sig ud og et dårligt signal til alle dem der ikke har ressourcer, men i forhold til klima får det ingen reel betydning i og med at Øst- og Vestkyststater støtter. Kina spiller ligeledes en positiv fremadrettet rolle. EU spiller ligeledes en vigtig rolle og vi har i Danmark en stor forpligtelse frem til 2030 ved at forrest som godt eksempel med sikker energiforsyning. Vedvarende energi er blevet konkurrencedygtig i forhold til kul.

Oplæg og debat giver god inspiration til Rotary. Kan vi blive bedre til at synliggøre de mange klubbers indsatser på verdensplan med et fælles verdenskort, hvor projektet markeres med Rotary-hjul og korte beskrivelser af projekter, samarbejdspartner, tidsperspektiv og kontaktpersoner? Er vi i Rotary gode nok til at fortælle om internationale projekter. Kan analyse af værdigkæder have betydning?

Hvordan kan vi tænke Rotary ind i en verden i forandring, hvor der fortsat er brug for vores fælles grundlag og platform og samtidig plads og mod til fornyelse med partnerskab og netværk i nye sammenhænge?

Stina Soewarta, Chef for EU Kommissionen i Danmark svarede på de mange kritiske spørgsmål til EU. Blandt tilhørerne var det usikkerhed om Danmarks rolle og suverænitet. Stina gjorde det klart, at det altså er Folketinget, der bestemmer i Danmark. Når vi fra Rotary inviterer til foredrag i vores stand, er det vores opgave at være pragmatiske og bidrage til det, der giver mening i forhold til oplægsholder, antal af deltagere og de muligheder en smalt fremmøde giver. Således blev også et møde med Arne Eggert, Udviklingsdirektør for KL’s indsats på børne-, skole- og uddannelsesområdet en rundbordssamtale med engagerede skolefolk og en journalist fra ”Folkeskolen”.

Rotary på Folkemødet giver også mulighed for improvisation og nye initiativer fx med fokus på det at have et handicap og en servicehund. Deltagerkredsen blev der udvidet med børnefamilier. Det skabt et anderledes liv på pladsen.

Annie Ehlers, direktør for den socialøkonomiske virksomhed INSP fortalte om en åbent borgerdrevet innovationsproces i Roskilde. Hvordan kommer mennesker til at høre til og hvordan skaber vi nyt rum i lokalsamfundet, hvor vi laver noget sammen med hinanden – ikke for hinanden. Som ny rotarianer i Roskilde kunne Anni bestemt se muligheder i videndeling. Politikere skal være med på nytænkning. Vi tænker utrolig traditionelt og vi har brug for hjælpsomme partnere.

Formand for Dansk Landbrug og Fødevarer Martin Merrild kunne berolige os med, at det ser ud til, at der er mad nok i verden. Produktivitet er mulig og vi er i en periode med balance i verdensmarkedets udbud og efterspørgsel. Smørprisen slår akkord og der er efterspørgsel svinekød kinesiske marked. Landmænd konkurrer med hinanden i hele verden. Faktisk starter verdensmarkedet i nærmeste butik med billigere varer fra udlandet. Danmark kan man stole på med omstillingsparate landmænd. Vi er givet et fantastisk klima og god jordbund. Der er mange røverhistorie. Vi har mest styr på antibiotikaforbrug. Det er en opgave, at bekæmper usandheder og fordrejninger. Som ved de andre foredrag, var tilhørerne særligt interesseret i foredraget som landmænd, hvad med selvejet? Og er cannabis en ny afgrøde?

Vi har postet billeder, tekst og video på Rotary Danmark. Ligesom LinkedIn og vores private Facebook profiler er blevet anvendt. Man siger, at et billede siger mere end 100 ord.

At være med på Folkemødet er også at bevæge sig væk fra standen og danne netværk og skabe nysgerrighed og interesse. Ligesom vi lærer meget af at se, hvad og hvordan andre griber deres stand og program an. Det er fint at hverve nye medlemmer, men det er tydeligt at det også er forbundet med, at vi synliggør hvad Rotary og Rotaract er og hvor meget det betyder for os som deltagere.